Næsten seks måneder efter spillets udgivelse, har Call of Duty: Black Ops 4 endelig fået en Combat Record-funktion. Den er dog kun tilgængelig via deres hjemmeside og deres Call of Duty Companion-app.
Den er allerede blevet gjort tilgængelig, hvorfor du kan se en lang række forskellige stats i Call of Duty: Black Ops 4. Det inkluderer blandt andet stats vedrørende specifikke våben og tilmed attachments.
Der er dog mange spillere, der ikke er tilfredse med at funktionen ikke er tilgængelig i selve spillet. Særligt taget i betragtning af at Treyarch har lovet dette i en tidligere opdatering på Reddit.
Blev første gang introduceret i 2010
Første gang spillerne så noget til Combat Record, var i det originale Call of Duty: Black Ops tilbage i 2010. Siden da har det været en del af samtlige Call of Duty-lanceringer.
Treyarch har udtalt, at de har valgt at flytte fokus til deres app og hjemmeside, fordi det “bringer stats til den platform hvor de vil drage mest nytte af dem, uden at skulle fjerne fokus fra spillet. Så derfor kan du tjekke din stats hurtigt og nemt via din mobil, tablet eller PC mellem matches.”
Årsagen til dette er at Treyarch så, at kun en lille del af spillerne benyttede sig af den store funktion i spillet, da den var gemt bag menuer. Derfor har de besluttet at det er en bedre løsning, at holde den ude af selve spillet.
Nogle stats er inkluderet i spillet
Nogle stats bliver dog stadig vist i spillet. Det er dog kun nogle af de vigtigste stats. De bliver blandt andet vist i toppen af Barracks og på loadingskærmen til hver match.
Det er dog ikke kun den manglende Combat Record i spillet, som de mange spillere er utilfredse med. Også rangliste-funktionen har fået meget kritik. I skrivende stund kan du nemlig kan se en rangliste, der indeholder venner og spillere, du for nylig har spillet med eller mod.
Mange spillere vil gerne vide hvordan de klarer sig på et global plant, men det er ikke muligt. Det er også noget, der er bliver udtrykt stor utilfredshed med på Reddit.