Bedømmelse
Flot, funktionelt og innovativt. Corsair K70 er ét af de bedste gamer tastaturer, du finder på markedet.
Fordele
- Moderne og stilrent design
- Mange valgmuligheder ift. Cherry MX-switches
- Komponenter af absolut højeste kvalitet
- Flere hjælpsomme ekstrafunktioner
Ulemper
- Ikke det billigste tastatur på markedet
Forhandler | Pris | Information |
---|---|---|
1.076 DKK | Se produkt | |
1.379 DKK | Se produkt |
Corsair K70 er tæt på at være det perfekte tastatur. Det har et stilrent look, Cherry MX-switches og baggrundsbelysning i alle regnbuens farver. Hos Corsair har de brugt et par år på at finjustere dette tastatur, så det var intet mindre end perfekt, når det igen blev sendt på markedet. Det har de – uden tvivl – formået at gøre med deres nye Corsair K70 MK.2.
Det er både flot, funktionelt og innovativt. Det er et tastatur, der appellerer til alle. Det er ganske vidst ét af de dyreste tastaturer på markedet, hvilket kan være årsag til ikke at vælge det, men det er dog hver en krone værd. Det kan bryste sig af et stærkt kabinet og mekaniske switches af høj kvalitet. Det er derfor en investering, der holder i rigtig mange år.
Design
Dets design er næsten identisk med det lidt billigere Corsair Strafe. Det er dog ikke nogen negativ ting. I begge tilfælde er der tale om et tastatur, der har en god størrelse, hvor der også er gjort plads til en håndledsstøtte. Der er ikke spildt noget plads på rammen, hvorfor det er mere kompakt end andre modeller, men dog uden at tasterne fx sidder for tæt.
Hvad der for alvor adskiller K70 fra Strafe er, at førstnævnte har en overflade i aluminium fremfor i plastik. Det er ikke alle, der mener, at det er de ekstra penge værd i sig selv, men det giver dog en helt anden følelse af såvel kvalitet som holdbarhed. Det giver desuden også tastaturet et look, der gør, at det føler sig hjemme på et kontor og i et gamer-setup.
Der er ikke sparet på noget. Du får et sæt af medieknapper (endda med et volumehjul), men foruden dette, så er det også udstyret med en USB-port og en række knapper, du kan bruge til at fastsætte låste knapper i Game Mode, lysstyrke og profiler. Der medfølger også WASD-knapper med en overflade med tekstur, som du selv kan sætte på, hvis du ønsker.
Taster
Der bliver ikke gå på kompromis, når det kommer til switches hos Corsair. Derfor er dette tastatur også udstyret med MX-switches fra Cherry. Det er der dog mange andre tastaturer, der også kan tilbyde, men de fleste af disse har ofte et meget begrænset udvalg af switches – nogle gange er det endda begrænset til én type af de kendte Cherry MX-switches.
Det er dog ikke tilfældet for K70 fra Corsair, som også er ét af de aspekter, der får tastaturet til at skille sig ud fra mængden. Du kan nemlig selv få lov til at vælge blandt hele fem typer Cherry MX-switches; Speed, Red, Brown, Silent og Blue. Det er med til at sikre, at du også kan finde en type switches, der passer godt til dine kriterier og præferencer.
Du kan derfor få et tastatur med alt fra stille, lineære switches til mere højlydte, taktile switches – og alt, der befinder sig derimellem. Hvad det betyder er, at Corsair K70 byder på noget for enhver gamer. Det er svært at understrege, hvor vigtigt, det er, at du kan vælge flere typer switches. Det er dog kun ganske få tastaturer, der giver dig denne mulighed.
Funktioner
Softwaren bag K70 MK.2 er Corsairs egen software, som de kalder Corsair Utility Engine (eller CUE). Det er et stykke software, der både er blevet rost for sit omfattende udvalg af funktioner og kritiseret for sin uigennemsigtighed. Det er derfor vigtigt, du er indstillet på, at du er nødt til at lege rundt med det, for at lære Corsair Utility Engine bedre at kende.
Læringskurven for CUE kan derfor være lidt stejl og kunne godt have været mere intuitiv. Når du først har lært at bruge det, så kan du dog bruge det til at fede indstillinger. Du kan både sætte profiler op for specifikke spil, lave makroer og endda også programmere hver enkelt tast. Du kan gemme tre profiler i tastaturet, men lige så mange, du vil på din PC.
Én af de ting, der særligt er med til at adskille Corsairs RGB-tastaturer fra konkurrenterne er, at du ved hjælp af CUE er i stand til at lave nogle imponerende indstillinger og patterns. Du kan f.eks. sætte det op til, at hele tastaturet lyser op i regnbuens farver i bølger, når du skriver på det. Du kan dog også sagtens bare give alle tasterne en fast og statisk farve.
Ydeevne
Corsair K70 er et tastatur, der fungerer godt i alle spil. Det inkluderer alt lige fra et spil som Fortnite til World of Warcraft. Det hele fungerer som en drøm. Med de hurtige og responsive switches og de komfortable taster, er det et meget behageligt tastatur at spille med. Det er ikke et tastatur, der kun fungerer til én type spil, men derimod til alle typer spil.
I og med, at det er et tastatur, der ikke er blevet udstyret med knapper, der er dedikerede til makroer, så er det ikke sikkert, at K70 er det rette valg for dig, hvis du er meget stor fan af MMO-spil. I stedet kan du tage et kig på et tastatur som K95, der egner sig godt til dette. Det betyder dog ikke, at du ikke kan gøre brug af et K70 til at spille MMO-spil.
Tværtimod, så er det faktisk et ganske fornemt tastatur til dette formål, da det – som tidligere nævnt – er muligt at programmere alle taster på tastaturet. Det er både nemt og hurtigt at programmere makroer direkte i Corsair Utility Engine, hvorfor der altså er mange måder hvorpå du kan omgå de manglende dedikerede makrotaster på tastaturet.
Konklusion
Hvis man ser bort fra, at der er tale om et tastatur, der har en relativt høj pris, og at det ikke er helt så nemt at komme i gang med at gøre brug af Corsair Utility Engine (CUE), så er det faktisk et tastatur helt uden fejl og mangler. Den eneste måde, du faktisk vil kunne gøre dette tastatur bedre er, at gøre det trådløst – og det er faktisk allerede på vej!
Den eneste grund til, at du ikke bør købe K70 fra Corsair er, at du gerne vil vente på, at du kan få en trådløs version af det i stedet for. Faktum er dog, at Corsair K70 MK.2 kan bryste sig af, at være tæt på det perfekte gaming tastatur. Det er der flere årsager til, men det skyldes blandt andet, at du selv kan vælge blandt et stort udvalg af Cherry MX-switches.
Ikke nok med det, så kan det også bryste sig af, at have et uhyre holdbart design, der kan holde i rigtig mange år. Hvad er dog er vigtigst er, at det hele bare spiller, og det er en sand fryd at spille, når du bruger et tastatur som dette. Lav lidt research og find ud af, hvilke af de forskellige Cherry MX-switches, der passer bedst til dig og køb derefter et Corsair K70.