Hvad har en e-sportstjerne og en Twitch-streamer tilfælles? Begge er jobs, der på kort tid har indtaget førende placeringer på listen over danske unges drømmejob. Det er et klart bevis på, at e-sport og gaming i højere grad anses som en reel branche. Det er dog ikke alle forældre, der er lige støttende overfor deres børns drømme og visioner.
Hos de fleste forældre skyldes dette, at de ikke mener, at det er en reel levevej. Det er nok fordi, de ikke har hørt om, hvordan drengene fra Astralis vinder millionbeløb eller hvordan Ninja tjener flere millioner kroner om måneden via hans Twitch-stream. Både e-sport og streaming kan være en habil levevej med en rigtig stor lønseddel hver måned.
For de fleste unge er det dog ikke tanken om en stor lønseddel, der driver værket. Tværtimod, så handler det om, at de kan leve af noget, de elsker. Hvis du elsker at spille Apex Legends, hvorfor så ikke leve af, at stream eller lave YouTube-videoer om spillet? Er du vild med CS:GO og er du stort konkurrencemenneske, hvorfor så ikke sigte efter at blive professionel CS-spiller?
E-sport er blevet mere udbredt i Danmark
I løbet af de seneste par år er e-sport blevet mere udbredt i Danmark. Det er selvfølgelig en fordel for de unge, der drømmer om at gøre det til en karriere, men har svært ved at overtale mor og far. Det er en forandring, der er sket i takt med Astralis’ store succes, da selv de største medier i Danmark, herunder TV2, BT og Berlingske, har rapporteret om deres mange successer.
Det har fået folk til at spærre øjnene. Måske er det alligevel en verden, der er en fremtid indenfor? Endnu ikke alle er overbeviste, da de blot ser det som værende en dille, mens andre er vendt på en tallerken mht. deres syn på e-sport og gaming. Et andet godt eksempel er mediernes rapportering om MrCrainer, der laver YouTube-videoer, der får mange millioner visninger.
Folk ser ikke længere e-sport som et sats
Før i tiden blev e-sport set som et sats. Mange mente, at det var for risikabelt at sigte efter en karriere inden for e-sport. Der er få pladser på holdene, branchen er lille og der er mange potentielle aftagere – du kunne lige så godt prøve lykken med et roulette system. Mange har dog ændret deres syn på dette i løbet af de seneste par år, da branchen er vokset massivt.
Faktisk behøver du end ikke at være spiller for at gøre karriere inden for e-sport. Der findes et bredt spektrum af øvrige muligheder. Eksempelvis er det alment kendt, at Astralis både har tilknyttet et helt marketingtema, sportspsykologer og tilmed økonomiske rådgivere. Dét er også et klart bevis på, at det er en branche i massiv vækst.
Det er dog ikke kun e-sport, der vokser. Det gør sig også gældende for streaming. Det har i mange år været en stor del af manges hverdag, men det er blevet spredt til masserne over de senere år. Én af de streamere, der for alvor har formået at brede sit navn ud er føromtalte Ninja. Han har bl.a. været på forsiden af ESPN, været med i The Ellen DeGeneres Show og meget andet.