Ny gratis map er tilgængelig i Call of Duty: Black Ops 4

Ny gratis map er tilgængelig i Call of Duty: Black Ops 4

En ny variant af én af de nuværende multiplayer-maps i Call of Duty: Black Ops 4 er blevet gjort tilgængelig i dag. Fra i dag er det nemlig muligt at spille Arsenal Sandstorm, har Treyarch annonceret.

Oplev Arsenal midt i en voldsom sandstorm og tilpas dit loadout hertil,” har Treyarch tweetet.

Er ikke en helt ny map

Det er de færreste, der anser Arsenal Sandstorm som en helt ny map. Arsenal har nemlig været en del af Black Ops 4 siden lancering. Den nye variant introducerer dog nogle interessante vejrelementer til den eksisterende map.

Arsenal Sandstorm er dog ikke det eneste nye, der bliver tilføjet til Black Ops 4 i denne uge. Der bliver også tilføjet et nyt multiplayer-mode kaldet Deathmatch Domination, der bliver gjort tilgængelig på PlayStation i dag.

Endvidere bliver Infected-mode gjort tilgængelig for både Xbox One- og PC-spillere, der har måtte vente en uge længere end PlayStation 4-spillerne, der har kunne prøve kræfter med Infected-mode siden sidste sommer.

Vil du gerne prøve kræfter med den nye Arsenal Sandstorm, så skal du blot tænde din PlayStation 4, hente den tilgængelig opdatering og give dig i kast med at spille multiplayer. Den nye map er nemlig en del af den officielle rotation af maps.