Bedømmelse
HyperX Alloy FPS er et fremragende tastatur med kompromisløse switches og en fornem, kompakt størrelse.
Fordele
- Kommer med fremragende Cherry MX-switches
- Indstilleligt baggrundsbelysning i rød
- Formidabel kvalitet og et kompakt design
- Medfølgende knapper med teksturoverflade
Ulemper
- Dets MX Blue-switches er ret højlydte
- Ingen RGB-belysning i tastaturet
- Intet software eller mulighed for profiler
Forhandler | Pris | Information |
---|---|---|
597 DKK | Se produkt | |
999 DKK | Se produkt |
Alloy FPS er det første tastatur lanceret af HyperX (der nu er et særskilt brand fra modervirksomheden Kingston). Det er et tastatur, der er specifikt designet med fokus på FPS-spil og -spillere. Det er tastatur, der på ganske kort tid har vundet et stort indpas hos flere FPS-spillere – og det inkluderer ikke blot casual gamere, men også flere professionelle.
Det er blevet udstyret med Cherry MX Blue-switches og kan bryste sig af tyndt, minimalistisk design. Ikke nok med det, så kan det erhverves til en pris, der er intet mindre end fremragende. Derfor er det slet ikke så overraskende, at HyperX (og derfor også Kingston) har formået at gøre et godt indtog på markedet for gaming tastaturer med deres Alloy FPS.
Design og funktioner
HyperX har selv været klar i mælet om, at det er et tastatur, der er designet til folk, der er store fans af FPS (First Person Shooter)-spil. Det er dog en betegnelse, der bør tages med et gran salt, da tastaturet faktisk har op til flere funktioner og ting, som alle gamere vil sætte pris på. Selvom du ikke er FPS-spiller, så bør du ikke frasortere Alloy FPS for hurtigt.
Det er et meget kompakt tastatur, der ikke har specielt meget ramme rundt omkring selve tasterne. Det betyder, at det giver bedre plads på skrivebordet til at FPS-spillerne kan flytte deres mus i selv de mest hektiske øjeblikke. Det er dog en kvalitet alle gamere sætter pris på, da musen er en vigtig faktor i alle spil, og derfor skal den have bevægelsesfrihed.
Alloy FPS er ikke det eneste af denne type tastatur, der har set dagens lys inden for det seneste stykke tid. Også et tastatur som SteelSeries Apex M500 har meget begrænset mængde ramme rundt om selve knapperne. De to tastaturer har endda stort set de samme dimensioner, og her er særligt bredden på omtrent 442 mm. bestemt værd at pointere
Tastaturet er udstyret med et aftageligt flettet kabel og er udstyret med en enkelt USB-port, der kan bruges til at oplade nogle af dine enheder (det kan dog ikke håndtere data). Der medfølger også en blød taske til det. Alloy-navnet refererer til den metalplade, der sidder under knapperne og på den øverste overflade. Det gør tastaturet til et yderst robust ét.
Den stærke konstruktion, den medfølgende taske, det aftagelige kabel og den lille størrelse betyder, at det egner sig rigtig godt til FPS-spillere, men også til dig, der tit har dit gaming udstyr med på farten. Der findes ikke mange andre tastaturer, der tilbyder de samme rejsevenlige funktioner, hvorfor det her formår at skille sig ud fra det store udvalg.
Skiller sig ud på mange punkter
Det er dog ikke det eneste punkt, dette tastatur skiller sig ud fra mængden på. Det har også den føromtalte USB-port og dertil medfølger der hele otte ekstra taster. Knapperne fra 1-4 samt WASD-knapperne kan alle udskiftes med metalliske knapper i rød, der har en belægning, der skaber et bedre greb, så dine fingrer ikke glider væk fra knappen.
Alle tasterne er udstyret med baggrundsbelysning, som du selv kan regulere i lysstyrken, mens du samtidig kan vælge blandt en række forskellige lysmønstre til piletasterne. Tastaturet er udstyret med Cherry MX Blue-switches, der ikke er nær så udbredte som MX Red eller MX Brown, der bruges i mange mekaniske tastaturer, og de føles også anderledes.
Til en start, så er de en del tungere og har en aktiveringskraft, der lyder på 60 gram. Det er 15 gram mere end Cherry MX Red-switches, der blandt andet er at finde i det føromtalte tastatur fra SteelSeries. Den ekstra kraft er kombineret med et taktilt bump halvvejs nede, hvilket du ikke får, hvis du vælger eksempelvis et Apex M500 i stedet for Alloy FPS.
Tasterne kan klare helt op til 50 millioner klik og kan bryste sig af både 100% anti-ghosting og fuld key rollover. Det er præcis det samme som Apex M500, der – uden tvivl – er den tætteste konkurrent til dette tastatur. Det er desuden muligt at indstille det til et gaming-mode, som frakobler alle de gængse Windows-taster, så du ikke klikker forkert.
HyperX Alloy FPS har et minimalistisk og fokuseret design, der er i stand til at udkonkurrere det føromtalte tastatur fra SteelSeries, men der er stadig funktioner, der mangler. Det har ingen makroknapper eller mediaknapper, intet RGB-lys eller håndledstøtte. Særligt sidstnævnte er en klar fordel, hvis du spiller i mange timer i streg, når du sidder ved PC’en.
Endvidere, så er der heller ikke nogen medfølgende software eller driver. Det er et plug-n-play-tastatur, der blot skal tilkobles og herefter kan bruges. Funktioner som lys og gaming-mode kan kontrolleres på selve tastaturet. Det betyder også, at tastaturerne desværre ikke er programmerbare og spilprofiler ikke kan sættes op uden tredjepartssoftware.
Ydeevne
Tasterne på Alloy FPS er udstyret med nogle af de hårdeste og mest kliniske switches, som Cherry MX står bag – derfor er det også en smagssag, om du anser dem som gode eller ej. De er dog meget konsistente og konsekvente, når de trykkes ned. De er både hurtige og præcise samtidig med at de leverer en klassisk tastaturfølelse, når de trykkes ned.
Mange tror, at tasterne på et mekanisk tastatur som dette, nærmest skal tvinges ned, før klikket registreres – det er dog slet ikke tilfældet. Det er derfor taster, der tiltaler nogle, mens andre i stedet vil foretrække et tastatur med f.eks. Red-switches. Der er dog ikke nogle valg, der er rigtige eller forkerte, da det blot er et spørgsmål egne præferencer.
Derfor er det også subjektivt, hvorvidt du mener, Alloy FPS’ taster er noget for dig. Hvad der dog ikke er subjektivt er, at dette ikke just er et lydsvagt tastatur. Faktisk er det nok det stikmodsatte. Det larmer nemlig en del, når du trykker tasterne i bund. Det er dog ikke et problem, hvis det bruges derhjemme, men i et åbent kontorlandskab er det ikke godt.
Der er rigtig mange, der tiltrækkes af den metaltekstur, der medfølger til både 1-4- og WASD-knapperne. Det er også forståeligt, da dine fingrer sidder bedre fast, om end det ikke er noget, der gør en kæmpe forskel. Det er særligt ikke noget, du bemærker specielt meget, hvis du spiller et tempofyldt spil, hvor du trykker og skifter meget mellem knapper.
Er HyperX Alloy FPS værd at købe?
HyperX Alloy FPS er et fremragende tastatur, der kombinerer et slankt og kompakt design med flere funktioner end de nærmeste rivaler. Det har indstilleligt baggrundslys, knapper med teksturoverflader, en USB-port og flere typer rejseudstyr. Hvad det betyder er, at det har alt det, som mangler på et tastatur som f.eks. SteelSeries Apex M500.
De valget Cherry MX Blue-switches er højlydte, kliniske og splittende. Du kan spare lidt penge ved at købe et Apex M500, hvor du også får en lidt blødere oplevelse. Det første tastatur fra HyperX og Kingston er dog af høj kvalitet og byder på et væld af gode funktioner. Derfor skal der heller ikke lægges skjul på, at der er tale om et tastatur, der er et godt køb.
Konklusion
På trods af, at HyperX selv har meldt ud at Alloy FPS er et tastatur, der er målrettet FPS-spillere, så kan det bruges til alle genre inden for gaming. Det er også særligt ideel for dig, der ofte er på farten. Det er har et godt udvalg af funktioner og en kompakt størrelse, mens dets Cherry MX Blue-switches levere en imponerende og kompromisløs tastefølelse.
Specifikationer:
- Polling-rate: 1.000 Hz
- Anti-ghosting: 100%
- Mål: 441,65 mm. x 129,38 mm. x 35,59 mm.
- Tilslutning: USB
- Switches: Cherry MX Blue
- Vægt: 1.049 gram